Individuel psykoterapi

Jeg arbejder særligt med tab og traumer (se SE-terapi under terapeutiske metoder), stress og PTSD, lavt selvværd, angst og usikkerhed, selvudvikling og eksistentielt nærvær.

Mit grundlæggende udgangspunkt er eksistentielt og ressourceorienteret. Jeg bruger mine uddannelser som gestaltterapeut og SE-terapeut og anvender elementer fra min viden om tilknytningsforstyrrelser og om anerkendende og positiv tænkning. Du kan læse mere her arbejdsgrundlag.

Gennem nærvær og tilstedeværelse skaber jeg et rum, hvor der er plads til, at du kan være personligt til stede med dine følelser og sansninger.

 

Du kan få noget ud af at gå i terapi hvis du

  • ønsker at opleve større frihed og større kvalitet i dit liv
  • søger en klarere retning i dit liv
  • ønsker at komme fri af begrænsende og uhensigtsmæssige mønstre.
  • ønsker at komme videre efter tab, traumer eller voldsomme oplevelser, som har rystet dig
  • ønsker at komme ud af en krise
  • føler angst, usikkerhed og forvirring
  • føler dig depressiv og deprimeret
  • føler lavt selvværd eller har dårlige tanker om dig selv
  • er hæmmet i kontakten med andre mennesker

Jeg gennemfører uddannelsesterapi med studerende ved Københavns Gestalt Institut.