INDRE FRIHED

MEDITATION, VÆREN OG EKSISTENS
Gruppeforløb cirka 1 gang om måneden kl 10-14,30

Min personlige livserfaring er at rejsen mod ydre og indre frihed er mest givende når der arbejdes med kontakt til både krop, nervesystem, følelser, kognitiv forståelse og værenstilstande. Gennem øget bevidsthed og praksisarbejde med disse aspekter af livet kan vi nærme os vores indre essens. Jeg har derfor udviklet dette gruppeforløb, som på forskellig vis vil favne disse aspekter.

I gruppeforløbet tuner vi ind til vores indre kontakt og væren i Nuet gennem:

  • Meditativ praksis, herunder teknikker til meditation
  • Kropslig praksis, inspireret af YogaSomatics (Ateeka) og Body Flow (Madhurima)
  • Oplæg om dagens tema med afsæt i min spirituelle træning (Vækstcenteret og Conscious Heart).
  • Fordybelse af temaet som det fremtræder i dig selv – gennem Inquiry
  • Personligt arbejde i gruppen ledet af mig

Formål – At fordybe kontakten til tilstande af væren og tilstedeværelse i nuet, så vi kan skabe mere indre accept og gøre os bedre i stand til at rumme vores egne og andres reaktioner og følelser. Det er mit mål at lave en fortløbende gruppe, der gennem udvikling af et fælles sprog og praksis har mulighed for at fordybe sig sammen over længere tid.

Baggrund – Meget forenklet kan det siges at en betydelig del af vores personlighed er dannet som overlevelse og tilpasning til de vilkår, vores liv har budt os. Når vi nærmer os vores essens og vores værenskvalitet så udfordrer vi de overlevelses- og tilpasningsstrukturer, vi har levet efter. Det kan være både provokerende og frigørende. Gennem disse processer har vi mulighed for at løsne grebet om vores vante måder at tænke og handle på, så vi kan bevæge os lidt mere frit i livet og træffe valg som ikke udelukkende er bundet til overlevelse og ”automatiske” reaktioner.

Deltagere – Gruppen har 6 deltagere. Psykoterapeuter, psykoterapeutstuderende og andre der kender til at arbejde personligt med sig selv gennem terapi eller anden træning. Ansøgere som jeg ikke kender skal have en skype/face-time-samtale med mig inden optagelse.

Du skal være indstillet på også at arbejde selv med stoffet – ca. 15 minutter nogle gange om ugen.

Nærmere indhold – Hver enkelt af de første 4 dage har samme ramme som ser nogenlunde således ud:

  • Jeg guider en kropslig og mindfull intuning til at komme til stede i nuet
  • Undervisning i meditation – små teknikker præsenteres og trænes i gruppen
  • Jeg guider en intuning til dagens tema – det kan f.eks. være kontakt, indre fred, medfølelse, hvad vi knytter os til i livet, de mønstre der bliver ved med at klæbe til os, hjertekvaliteter, kærlighed o.l. 2
  • Inquiry parvis (instrueres nærmere). Hver enkelt taler 10-15 minutter om sit forhold til dagens tema, eller om hvad der er til stede i sindet lige NU inspireret af temaet eller i det hele taget. Man samler op parvis og der samles op i plenum.
  • Efter frokost guider jeg endnu en kropslig intuning – små øvelser stående eller siddende på stol – kræver ikke omklædning.
  • Mulighed for personligt arbejde i gruppen. Jeg arbejder eksistentielt/terapeutisk med dig som gerne vil have mere lys på dit forhold til dagens tema eller noget andet du er optaget af. Mulighed for ca. 2 arbejder pr. gang.
  • Dagen afsluttes med fælles opsamling i gruppen

Jeg vil hele tiden fokusere på den enkelte deltagers udviklingspotentialer i koblingen mellem adgang til kroppen, den ikke bundne kontakt indadtil og de emotionelle aspekter ved at kontakte dybere lag, herunder invitere den enkelte til forskellige fokusområder i tiden mellem de enkelte undervisningsdage.

Jeg sørger for vand, te, kaffe og frugt. Der bliver indlagt passende pauser – Emmerys, Irma og andre steder giver muligheder for god frokost.

Pris, sted, tidspunkter –

Pris: 4.000 kr. for de 4 dage, kan deles i rater – man binder sig til hele forløbet, men hvis du efter første gang ikke synes det er noget for dig betaler du kun for denne gang – hvis der er en dato du ikke kan, så kontakt mig for at lave en aftale.

Sted: ”Psykologerne”, Nørrebrogade 8, 1.tv., 2200 Kbh N – lige v Dr. Louises Bro.

Datoer: ikke fastlagt endnu

Tilmelding – på mail lars@lhj.dk.  Ring gerne 40511261 eller skriv, hvis du vil vide mere.

Jeg håber du har lyst til at deltage i denne gruppe!

Kærlig hilsen Lars